Blå ord = Call to action??

Solen skinner der er D-vitamin i luften, og Battle & Bounce-holdet er taget på ekskursion til Bankeråt (Nansensgade versionen)… Lamper af børnehoveder, en håndvask der lyser og noget med en isbjørn i smoking – Dante here we come…

Vores seneste hjemmesideopdatering bragte os endnu engang forbi vores fortløbende diskussion af design vs. funktionalitet, layout vs. tekniske specifikationer, form vs. funktion osv. Til trods for en stor vilje for kompromis mellem undertegnede og min tekniske chef, ender vi altid i et langvarende Aristotelsk argumentations-inferno når den lækre overskriftstype er i strid med korrekt søgemaskineindeksering eller når en forside skal konstrueres – den findes bedre af søgemaskiner, hvis den indeholder masser af tekst, men har mere ‘forside-vibe’ med et simpelt billede (synes jeg anyway – battleandbounce.com).

Nu er vi der igen… Om end med en mindre ‘call to action’ uenighed. I de spæde internetdage blev der opfundet en række konventioner og regler, der fungerede som guidelines eller roadmaps i et forholdsvis ukendt medielandskab. En af disse var farve-/ og stregmarkering af links – mødte man et blåt understreget ord, var du ikke i tvivl om dine muligheder. Klik og følg… Streg og farveindikeringen var en måde, at lokke brugeren hen til de rigtige sider i den rigtige rækkefølge. Men… pænt var det ikke… blå understregede ord kastet vilkårligt ind på hjemmesider… nooo….

Den marineblå farve er vi efterhånden sluppet af med, men stregen hænger ofte ved – spørgsmålet, som en forbipasserende web-designer gerne må hjælpe os med, er om vi ikke efterhånden er så web-modne, at vi er i stand til at navigere efter andre signaler – gråtoningen, fed, (andre bud?) etc. – når vi skal finde rundt på hjemmesider…

Kom med jeres gode argumenter – jeg vil af med de streger!!!

~ af Jannick Blaksmark på februar 19, 2009.

5 svar to “Blå ord = Call to action??”

  1. Sorry, men links skal bare være understregede. ;)

    Måske brugerne også godt kan finde de links, der ikke er understregede, men det er ikke pointen. Pointen er, at vi uden at tænke så meget som et millisekund over det genkender det understregede ord som et link. Derfor giver understregning bare en bedre og mere flydende brugeroplevelse. Simple as that

    Hvis du er uenig, så tag lige og genlæs: “Don’t make me think” ;)

  2. Jeg er grundlæggende enig med Niels Gamsborg, men jeg forstår dit ønske om en pænere grafisk præsentation. Diskussionen er spændende, for hvor bredt er konventionsspektret for understregning vs. ikke understregning.

    I løbet af Middelalderen gik vi fra scripta continua – altså sammenhængende skrift uden mellemrum mellem bogstaverne – til dagens konvention. Jeg tvivler på, at nogen webdesignere/usability-folk vil ophæve den konvention for at opnå et pænere design.

    Mennesker, i modsætning til frøer, kan vist ret hurtigt assimmilere sig til nye omgivelser. Så hvis vi får et par vend-verden-omvendt-briller på, vender vores hjerne billedet efter noget tid. Frøerne fortsætter med at hoppe den forkerte vej.

    Så der er mere råderum, kognitivit.

    Google anvender den gode gamle standard — både med blå skrift og understregning. Det virker. Selv om det ikke er det kønneste.

    Politiken bruger den blå farve, men ingen understregning.

    Berlingske blå og understreg.

    Så jeg er på linje med Gamborg. Der er en klar fordel i ikke at forstyrre brugeren med nye konventioner — medmindre det tjener et rigtig, rigtig godt formål.

    Du taler selv om Call to Action, og jeg mener faktisk, at nyklassikeren af Eisenberg & Eisenberg indeholder et kapitel eller i hvert fald en passage med titlten “The Power of Blue”

  3. Nå, jeg kan ikke finde min Call to Action-blog, men statementet i bogen, minder meget om dette fra en artikel ved navn “Navigating Through Analysis Paralysis” –

    Be sure to take advantage of conventions most of your prospects already understand. I am all for creativity, but when designing for the Internet, it’s foolish to make your prospects learn quirks of your site design when what you want them to be doing is shopping. [..] As John says, “The color blue for links is a very powerful population stereotype.” When you break that stereotype by using a different color scheme, you undermine the usability and, ultimately, the “shopability” of your site. You actually hide your links instead of making them easy to find. On the flip side, people get really ticked off when something is blue and underlined yet is not a link. (Yes, I’ve seen blue, underlined text that does not function as a link — absurd!)

    Grafikiere, designere, usability-eksperter, byd ind!

    Amazon og Dell er vist kendt for deres optimeringsprojeketer med dels usability, dels konvertering. Jeg kan se, at Amazon holder fast i både blå og understregning af links, hvor Dell har valgt at holde sig til den konventionelle blå farve. Ebay lige så.

  4. [...] Lagt i Uncategorized Diskuterer call to action her — http://whywebattle.wordpress.com/…to_action/ [...]

  5. Jeg kan kun nikke genkendende til tidligere indlæg – konventionerne skal overholdes, hvis man ønsker at have fuld effekt. Spørgsmålet er naturligvis altid hvad de “aktuelle” konventioner er, men links skrevet i blå tekst og med understregning er vist altid holdbart i forhold til brugervenlighed og konventioner.
    Mit udgangspunkt når jeg prøver at tilnærme mig noget der faktisk gerne måtte se bare lidt pænt ud (læs ikke-blå links) og uden at gå alt for meget på kompromis med brugervenligheden er at tage udgangspunkt i målgruppen. Der er væsentlig forskel på om din målgruppe er unge eller pensionister, for lige at sætte det på spidsen :-) Så konventioner i forhold til målgruppen.

Læg en kommentar